SanaCare 2018-01-11T13:01:24+00:00

SANACARE

VI TAGER ANSVAR

DU BESTEMMER – VI DONERER!

Sanadent tandlægerne er en del af Verden – og en af vore grundlæggende værdier er at bidrage til at gøre den bedre. Det tilstræber vi at gøre hver eneste dag sammen med hvert eneste menneske, som krydser vores vej. Som et mere håndgribeligt bidrag arbejder vi med et koncept for støtte til godgørende projekter, som vi kalder SanaCare. SanaCare-konceptet er enkelt, og det er gratis for dig. Du er med til at bestemme, hvad vi skal støtte, og antallet af mennesker, der besøger vore klinikker afgør, hvor mange penge vore donationer løber op i.

Med jævne mellemrum beder vi de mennesker, som interesserer sig for det, om at komme med forslag til værdige projekter, som vi kan støtte, og så donerer vi simpelthen et beløb for hver eneste ydelse, vi leverer. Tidligere har vi bl.a. støttet Red Barnet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, AIDS Fonden, Folkekirkens Nødhjælp og flere andre organisationer, og fremover vil vi opdatere denne side samt vores Facebook-side med formål og de konkrete donationer

Det koster ikke noget for dig, men du er naturligvis velkommen til at hjælpe os ved at dele vore opslag.


Nedenstående forslag til godgørende formål er kommet fra mennesker, som følger Sanadent Tandlægernes Facebooksider for tandklinikken på Frederiksberg og tandlinikken i Holbæk.

Når vi har modtaget forslag til støtteformål, sætter vi en afstemning op. Seneste afstemning sluttede den 22. december 2017 og endte med, at vi tegnede et sponsorat til en børneby gennem SOS Børnebyerne og donerede kr. 10.423,50 til Hugs & Food, et værested for hjemløse på Nansensgade i København. Nye forslag til støtteprojekter kan sendes til sanacare@sanadent.dk.

Beskrivelse af seneste kvartals støtteformål

  • Værestedet Hugs & Food

    Værestedet Hugs & Food (tidligere Den Sorte Gryde) holder til i Nansensgade 20, København K og har til formål at hjælpe hjemløse. Hvis dette formål får flest stemmer, vil vores donation blive brugt til en forbedring af tilværelsen for de besøgende. Dette inkluderer bl.a. køb af varmt overtøj og vinterstøvler, soveposer til alle dem, der overnatter udenfor samt afholdelse af særarrangementer ved værestedet, som skal give de hjemløse en pause fra hverdagens hårde liv. Det er Frivillighedsudvalget på N. Zahles Gymnasium, der står for indsamlingen, som du kan se her.

    *

  • Behandl os ordentligt

    Frivillig, non-profit organisation, der fungerer som talerøret for alle dem, som står uden for arbejdsmarkedet. Organisationen laver en masse positive projekter, som fortjener opbakning. Læs mere her: http://www.behandlosordentligt.dk/ og her: http://hjaelptilhjaelp.dk/

    *

  • Børnehjælpsdagen arbejder for at styrke de 11.000 anbragte børn og udsatte unge og gøre dem mere parate til voksenlivet.

    De udvikler og gennemfører projekter og aktiviteter, der har fokus på børnenes mentale og fysiske robusthed, så de samlet set opnår et ’stærkere jeg’. I sidste ende er målet, at anbragte børn og udsatte unge skal kunne gennemføre en uddannelse, komme i arbejde og blive selvforsørgende. Læs mere her: https://www.bhd.dk/stoet-anbragte-boern-og-unge-i-danmark/

    *

  • Julemærkehjemmene

    De fire Julemærkehjem hjælper hvert år omkring 750 børn i alderen fra 7-14 år videre i livet. På Julemærkehjemmene får børnene hjælp til at komme ud af mobning og isolation. Samtidig lærer de om sund kost og motion, så de taber sig. De får selvtillid, så de igen kan smile til livet.

    Børnene er på et Julemærkehjem i 10 uger, og opholdet er gratis for barnet og forældrene. Tidligere kunne indtægterne fra salget af Julemærker dække driften, men i dag dækker salget kun omkring en 1/3 af udgifterne. Organisationen er derfor afhængig donationer fra private og virksomheder. Læs mere om de konkrete resultater her: https://www.julemaerket.dk/742/vores-arbejde

    *

  • SOS Børnebyerne

    I over 60 år har organisationen arbejdet for at sikre forældreløse og udsatte børn et kærligt hjem og en tryg opvækst i en familie. Men der er stadig alt for mange børn, der mangler omsorg og nogen til at tage sig af dem. Læs mere om hjælpearbejdet her: https://www.sosbornebyerne.dk/saadan-hjaelper-vi/

    *

  • Mys Hjemmeskole

    Mys hjemmeskole er en (meget!) lille skole, som er fuld af positive initiativer og arbejder ud fra et grundsyn om, at alle har ret til en grunduddannelse, der giver dem mulighed for at udnytte deres potentiale, og at My i høj grad har et potentiale at udnytte. Læs mere om projektet her: http://myshjemmeskole.dk/vaerdigrundlag/

    *

  • Dansk Røde Kors – Syriens flygtninge

    Tusindvis af børn og voksne har brug for akut hjælp i Syrien, som på 6. år er hærget af krigen. Vi kan hjælpe Dansk Røde Kors med at nå frem med mad, medicin og livsvigtig lægehjælp. Læs mere her: https://www.rodekors.dk/stoet/hjaelp-syrien

    *

  • Alzheimerforeningen

    Alzheimerforeningen er en medlemsorganisation, der har til formål at sikre bedre vilkår for mennesker med demens og deres pårørende. Foreningen rådgiver, informerer og støtter forskning i demenssygdomme. Læs mere her: https://www.alzheimer.dk/om-os/

    *

Vi har støttet: